torsdag den 28. april 2016

Grønt er godt...


Grønt er godt for øjnene, siger man.... og det passer! Den grønne farve giver ro og glæde, og så er farven også en rigtig forårsbebuder. Vi kan næsten ikke vente til træer og buske springer ud nu, men indtil da kan vi glæde os over de grønne farver, vi selv kan skabe med grønne planter og brugskunst i stuen. Her har jeg plantet hvide orkideer i en champagnekøler, som næsten giver en fornemmelse af en skovbund i april fyldt med hvide anemoner, og suppleret med grønne fyrfadslysestager i glas, arrangeret på en skøn metal bakke. Kom forår!